Vi sluttede vores rejse igennem Thailand af i Bangkok, og efter et par dejlige dage der, drog vi mod lufthavnen, hvor vi havde et fly til Vietnam, der ventede os. Vi ankom til Ho Chi Minh City D. 23. Maj og indlogerede os på et hyggeligt guesthouse i distrikt 1, som er "centrum" af HCMC. Vi spenderede tre dage i denne by, og fik suget en masse af vietnams historie til os. Vi besøgte 4-5 museer samt Reunification Palace. Museet, der gjorde aller størst indtryk på os, var dog "War Remnants Museum". Dette museum viste billeder af Vietnamkrigen - ofre, soldater i krig, døde mennesker, handicappede børn (pga agent orange mm) og formåede derved at skildre Vietnamkrigen på en meget nær måde, i forhold til hvad vi ellers har læst/set/hørt om denne forfærdelige krig. Vi befandt os faktisk på dette museum i flere timer, fordi vi blev så opslugte af alle billederne.
Vi fik også besøgt den berømte fransk-inspirerede kirke "Notre Dame", hvilket udelukkende var en sjov oplevelse, eftersom der var et par, der blev gift, mens vi ar derinde. Vi synes i hvert fald ikke, at selve kirken var en overdådig oplevelse.
En dag tullede vi rundt i gaderne, og befandt vi os pludseligt i et lokalt område, hvor der ikke var en eneste turist. Her faldt vi i snak med en flink vietnameser, og fik et solidt og ret lækkert måltid til 15.000 dong, svarende til ca. 4-5kr. ved hans gadekøkken.
Den sidste aften i HCMC mødte vi tre gutter fra vores gymnasium, som vi dagen efter drog længere nordpå med.
Vi tog toget kl 6 om morgenen mod Nha Trang, og ankom ved 14-tiden.
I Nha Trang sluttede to andre gymnasievenner sig til os, og med dem havde vi en festlig og meget sjov uge! Nha Trang siges at være Vietnams strand,- og festparadis - og det passer altså! I hvert fald fest-delen ;-) !!
En dag tog vi hen på en nærliggende ø, som bliver kaldt for "Vinpearl", og her blev vi allesammen pludselig 10 år igen, eftersom vi brugte dagen i et kææææmpe forlystelses-, og vandland!
Vi fik også prøvet vores fisker-evner af, da vi en aften havde lejet en båd, det skulle sejle os ud til et sted, hvor vi kunne fiske. Desværre var igen af os heldige/dygtige nok til at fange noget, me vi fik dog alligevel spist lidt frisk fisk og skaldyr ....:-)
Indtil videre synes vi meget godt om Vietnam, selvom vi dog savner Thailands køkken ekstremt meget!













Ingen kommentarer:
Send en kommentar